Skotland igen..

Vi har tidligere besøgt Skotland og det var virkelig en STOR oplevelse – Så vi gør det igen 🙂

Planlægningen af vores tur, er vi så småt ved at have styr på. Vi flyver til Edinburhgt, hvor vi igen har lejet en bil i alle dagene vi er der. Vores erfaring fra sidste gang er det er nemt og ikke til at undvære når vi som os, gerne vil se en masse på få dage. 

Turen til Skotland vil denne gang hovedsageligt bestå i at vandre. Vi starter med at køre til Loch Lomond som er storbritanninens største sø og har et overfladeareal på ca. 71 km². Nær Loch Lomond ligger The Trossachs National Park som er en stor national park med mindre bjergkæder og dalen Trossachs. Her har vi planlagt at være i to dage. Vi vil gerne ud og opleve national parken med dens fantastiske natur, vandreruterne og de mindre bjerge som ligger der.

Efter Loch Lomond kører vi til Ben Nevis som ligger nær Fort William på vestkysten. Ben Nevis er det højeste bjerg på de Britiske øer og måler 1.344 m. Denne oplevelse ser vi især frem til. Turen op og tilbage igen ad Ben Nevis kommer til at tage hele dagen, da det skulles tage ca. 3.5 time hver vej. 

Og her fra lader vi dagene stå åbne og ikke planlægge hjemmefra hvad vi skal. Det gode ved at leje bil er, vi kan komme rundt hvor vi vil. Vi har talt om mange ting som vil være spændende at opleve, men vi tager som det kommer når vi er der ovre. 

Vi GLÆÆÆDER os til nye eventyr 🙂 

__________________________________

Følg os på Facebook