Velká America

Tjekkiets smukkeste stenbrud

Vi har efterhånden været i Prag en del gange, så inden vi tog afsted, havde vi allerede bestemt at vi denne gang ville lidt udenfor Prag for at opleve noget andet end det vi allerede havde set. Efter flere søgninger i Prags nærområde, fandt Charlie frem til Velká Amerika som er et nedlagt minedrift og i dag et af Tjekkiets smukkeste stenbrug og måler ca. 750 x 150 meter.

Turen derud

Trek’N’Hike / Velká America

Området ligger i Mořina, som ligger ca. 35 km fra Prag. Vi tog toget fra Prags hovedbanegård mod Beroun og stod af på Karlstein station, hvor vores vandretur begyndte mod Lom Velká Amerika. Der er desværre ikke en disideret vandrerute derud, så turen var en smule anderledes end det vi ellers er vant til. Desværre gik det ikke så meget igennem skov, men i stedet gik vi på landevej mellem marker og små byer. Det tog os ca. 1 time og 20 min. at gå derud uden pause. Man kan også køre dertil og parkere på den lille parkeringsplads ved Amerika stenbruddet.

Rundt om 

En gul markeret sti fører langs stenbruddet og fører fra Mořina til øst om stenbrudet og fortsætter fra vest til Mexico stenbruddet og derefter vest i retning af Karlstein. Vi tog turen rundt om hele stenbruddet, som ca. tog os en time, udsigten derfra var fantastisk. 

Det var en god tur, hvor vejret var med os ☀️ Vi fik taget nogle gode billeder, som du kan se via vores instagram profil ➡️ Trek’N’Hike 📷