Kom med os på vinter vandretur

Nu er vores første guidede vandretur aktuel 

Det kribler efterhånden for at komme ud igen, så vi har de seneste uger planlagt en vinter vandretur i det nye år. Vi har længe talt om at invitere flere med, som gerne vil i gang med friluftslivet og samtidig gerne vil prøve noget andet end flade Danmark. Så vi har åbnet op for at du kan tage med os på vandretur. 

Turen går til…

Vi tager til Söderåsens National park som ligger 1,5 times kørsel i bil fra København og vandreturen kommer til at være fra fredag kl. 14 til søndag eftermidag. Vi sørger for at planlægge en GOD vandrerute igennem parken, du skal selv sørge for alt det du skal bruge undervejs. Vi hjælper naturligvis, hvis du har spørgsmål og kan sende dig en samlet pakkeliste over de ting som er gode at have med (det er slet ikke så besværligt, som det måske lyder).

Men er det ikke hårdt?

Vi regner med at gå 5 – 10 km om dagen. Alle kan være med på det niveau. Vi holder de fornødne pauser, men du skal være forberedt på, at vandreturen byder på nogle højdemeter. Du kan overnatte i telt, hytte eller shelter. Det bliver koldt, så husk ordentligt med tøj/udstyr. Der ikke noget som kulde, der kan tage gejsten fra en. 

Vi kan garantere dig det bliver en oplevelse og smuk vandretur igennem skoven, som stadig er i sne og vinterhi.

Söderåsen Nationalpark

Söderåsen Nationalpark er Nordeuropas største naturskov. Blot 1,5 time fra København ligger denne naturperle – skabt til vandreture. Parken byder på flot natur, med tæt skov, rå klippeskrænter, snoede bække, søer og gamle hytter, hvori man kan overnatte. Samtidig er der en smuk udsigt fra Skånes højeste punkt, Kopparhatten 212 meter over havets overflade.

Se vores guide til udstyr her

Skriv til os: info@treknhike.dk eller på Facebook