A’Bhuidheanach Bheag

Summit of A'Bhuidheanach Bheag

A’Bhuidheanach Bheag – en spontan tur

Vores Skotlandseventyr lakkede mod enden. Vi var blevet virkelig bidt af naturen og de mange højdemeter. Vi havde aftenen forinden snakket om mulighederne for at ”bestige” et sidste bjerg inden hjemrejsen. Vi havde oprindeligt udset os et område ved Blair Athol, hvor vi også skulle besøge Blair Athol destilleriet. Efter et kort visit på Dalwhinnie destilleriet besluttede vi i stedet at kigge nærmere på mulighederne omkring Dalwhinnie (A’Bhuidheanach Bheag blandt flere). Vi kørte fra A889 ud på A9 – kort efter kom der en grusvej på venstre side, som gik direkte ind mod skråningerne. Vi tog en hurtig beslutning og drej fra.

Vandløb ned ad bjerget
Ved foden af bjerget

Vi passerede en stor port og et kvæg gitter og bevægede os længere ind ad grusvejen. Vi kom til en lille parkeringsplads fyldt med gamle Landrovere og en horde af jægere. Vi henvendte os til en jæger for at høre, om vi kunne gå op af et af bjergene og om vi ville være i vejen for deres jagt. Vi blev henvist til et stykke nede af vejen og at vi kunne gå op, men skulle holde os ude af syne af hensyn til vores sikkerhed. Vi fortsatte ud ad grusvejen og kom til en passageplads og parkerede der. Vores lille Vauxhall (Opel) Corsa var bestemt ikke beregnet til at køre på de store skærver, der lå spredt ud. Vi fik pakket vores taske (Fjällräven Skule 20) og fik Salomon skoene og skaljakkerne på.

Vejen til toppen

A’Bhuidheanach Bheag virkede ved første øjekast overkommeligt. Vi startede med at gå højre om et vandløb, der kom ned ad bjergsiden, for at holde os ude af syne for jægerne. Efter et par hundrede meter krydsede vi vandløbet, da vi ellers ikke var sikre på, at komme op og ramme stien op til toppen. Det gik stejlt opad og den første 1,5 km. gik vi i lyng og sumpet bund. Det kostede igen et par våde fødder – mine Salomon Speedcross Vario sko var uden nogen membran. Carinas har CS (ClimaShield) og er i stand til at holde lidt mere fugt ude. Vi ramte stien, som førte mod toppen. Den var, om muligt, endnu stejlere end den første passage. Den var fyldt med store skærver.

Den falske top

Vi kunne ane, hvad vi troede var toppen. Da vi nåede derop, viste det sig, at det var et plateau og toppen af A’Bhuidheanach (873m asl) og ikke A’Bhuidheanach Bheag (936m asl).

På toppen

Det var lidt nedslående. Vi kunne se, at vi kunne komme længere op, men vi kunne ikke ane toppen. Vi fortsatte opad endnu et stejlt stykke. Til slut nåede vi toppen af A’Bhuidheanach Bheag. Der var desværre ingen udsigt over Dalwhinnie – den blokerede A’Bhuidheanach for – til gengæld kunne man se ud over Cairngorms Nationalpark. Herfra var det også tydeligt at se, at der gik en rute fra bjergtop til bjergtop, hvilket var fristende at prøve. Det havde vi desværre ikke tid til. Landskabet var ikke så ”dramatisk” som på Isle of Skye – bjergtoppene var forholdsvis bløde – det var dog en rigtig god oplevelse alligevel.

Retur til bilen

Vi tog samme rute ned igen. Nedstigningen gik noget hurtigere. Vi valgte en lidt anden vej nedad det sidste lyngfyldte stykke. Omkring 200m fra bunden kunne vi se, at en bil stoppede ved vores bil. En mand gik rundt om bilen og tog i dørene. Han kiggede op mod os og jeg vinkede til ham. Vi blev lidt bekymrede for, hvad han ville os. Da vi kom frem til bilen, blev vi mødt af en forpagter med korslagte arme. Vi indledte ydmygt samtalen. Han fortalte, at vi ikke måtte køre herind i bil – ikke så meget fordi, det ikke var tilladt, men fordi vi kunne risikere, at hele jagtholdet var kørt og så ville de lukke og låse porten efter sig. Så ville vi være strandet inde på området uden mulighed for at få bilen med ud. Vi beklagede og sagde, at vi ved ankomst havde snakket med en jæger, som på ingen måde havde gjort os opmærksom på det – tværtimod. Skidt pyt – det gik jo alt sammen, men næste gang ved vi, at vi skal være ekstra opmærksom på, om det område vi befinder os i, kan aflåses.

Området

Dalwhinnie er et flot område og destilleriet er et af de højestbeliggende i Skotland. A’Bhuidheanach Bheag var en god oplevelse – vi kom op i knap 1000m og havde en fin udsigt over Cairngorms. Det var en impulsiv tur – vi ville aldrig have planlagt den på forhånd, dertil var bjerget for traditionelt og udramatisk.

Udsigten fra plateauet
Parkering ved passageplads
På vej ned igen