The Old Man of Storr

Old Man of Storr
Old Man of Storr

The Old Man of Storr

Tidligere på dagen havde vi gået The Quiraing. Det var vores sidste dag på Isle of Skye og vi havde snakket om på forhånd, at vi ville se, hvordan benene havde det efter The Quiraing og først derefter beslutte, om vi skulle tage turen til The Old Man of Storr. Vi havde beundret The Old Man of Storr og Needle Rock, da vi kørte op til The Quiraing ad A855. Samme dag skulle vi forlade Isle of Skye og køre til Inverness – en køretur på 3 timer. Vi besluttede at gøre stop ved The Old Man of Storr – heldigvis.

Ankomst

Parkeringspladsen var stopfyldt. Langs A855 var der asfalteret en ekstra stor rabat, hvor bilerne ligeledes kunne parkere. Selv dette stykke og den våde rabat på den modsatte side, var fuldstændig fyldt med biler. Hvis vi synes, der havde været mange mennesker ved The Quiraing – så ventede der os en helt anden trafikeret tur mod The Old Man of Storr. I modsætning til The Quiraing, så er der ikke mulighed for de store afstikkere ved The Old Man of Storr. Man kommer der med et formål og der er et par ruter op, så man undslipper ikke rigtig ”menneskemængden”.

Afgang mod toppen

Vi tog den direkte vej op – som langt flest af de besøgende. Den starter på grussti og går derfra videre ind på græs og jord. The Old Man of Storr og Needle Rock troner i horisonten. Det syner ikke så voldsomt, men selve The Old Man of Storr stenen er 48m høj, hvilket er mere end 6m højere end rundetårn. Når man kommer tættere på, bliver man virkelig overvældet af synet.

Det sidste stykke op foregik på alle fire. Det var på ren jord – nogle steder sammentrådt andre steder løst. Min højdeskræk satte ind – primært fordi jeg frygtede, at jeg skulle ned samme vej. Jeg har ikke de store problemer med at gå opad, det er når jeg skal nedad og har horisonten i sigte, at mine ben bliver bløde. Carina ”tordnede” mod toppen – jeg insisterede på at gå bagerst. Til dels fordi jeg ville være i stand til at holde hende, hvis hun gled og dels fordi, jeg ikke ville glide ned i hende, hvis jeg mistede fodfæste. Carina kom hurtigt op på det sidste klippestykke, som ledte op til foden af The Old Man of Storr. Derfra gik det let til toppen – for hende.

Selv ikke i naturen, undgår man “kø”

Jeg blev fanget i ”trafik”. Et par – lige så usikre som jeg – skulle nedad. Jeg gav plads på klippestykket og tilbød en hånd at holde i, da de skulle udenom mig. De kom forbi og jeg kunne fortsætte det sidste stykke op, hvor Carina stod og ventede. At stå ved foden af stenen, er helt fantastisk. Den er enorm. Fra parkeringspladsen syner den ikke af meget – men man bliver virkelig overrasket. Vi satte os på skyggesiden og fik lidt vand. Turen op havde været hård, selvom den ikke var så lang.

Ned igen – i silende regn

Turen ned tog vi på vestsiden. Her var underlagt noget bedre end på østsiden, som vi kom op ad. Det var stadig stejlt og jeg måtte ned på alle fire for at føle mig sikker. Et par vandrestave ville have været virkelig rare at have her. Carina strøg ned – hun har virkelig ingen problemer med højderne. Vi mødte et par, hvor manden bar rundt på et spædbarn på ryggen – friskt! Da vi var kommet ned fra de smalle stier og ned på grusstien åbnede himlen sig. Det stod ned uafbrudt. Vi tænkte på dem, der var på vej op (og ned) af de svære passager og priste os lykkelige for, at vi ikke skulle gøre det i regnvejr. Samtidig kom vi til at tænke på parret med spædbarnet.

Til bilen… og det er hurtigt!

Sko og benklæder var gennemblødte da vi nåede bilen. Vores skaljakker havde taget meget, men vi havde ikke fået taget bukserne på, da vi havde haft fokus på bare at komme hurtigt ud til bilen. Regnslaget på rygsækken havde heller ikke været nok – der var trukket vand ind omme ved bærestykket. Vi fik det våde tøj af og skiftet sko og så ellers hurtigt ind i bilen og sætte kursen mod Inverness.

Værd at vide

The Old Man of Storr er et utrolig flot område. Der er mange turister og stierne er befærdede, men kan du abstrahere fra det, så får du noget af en naturoplevelse. Det hele virker mere råt end The Quiraing. Det var også første gang, at jeg skulle ned på alle fire for enten at komme op eller ned. Hvis du planlægger at besøge The Old Man of Storr, så kom tidligt på dagen. Tjek vejrudsigten (selvom de aldrig holder stik i Skotland) og overvej vandrestave. Vælg noget ordentligt fodtøj, som har et godt greb. Jeg ville ikke have følt mig komfortabel i et par almindelige løbesko – de ville simpelthen ikke have greb nok. Du kan med fordel vælge trailsko eller lette vandrestøvler, hvor der er ankelstøtte.