Test af vandrebukser – Revolution Race Nordwand Pro

Test af Revolution Race Nordwand Pro bukser fra Fritidsfabriken.se

Fritidsfabriken.se leverer prisvenlige outdoorbukser i et friskt design – men hvordan klarer de sig mod fx Fjällräven. Vi har sammenlignet Revolution Race Nordwand Pro med Fjällräven Keb.

Forud for testen

Jeg har altid sværget til Fjällräven – de leverer den samme kvalitet hver gang og jeg har endnu ikke slidt et par bukser op. Jeg fandt dog Revolution Race interessant og måtte give dem en chance. Jeg valgte Nordwand Pro, da snittet mindede meget om Fjällräven Keb og de havde nogle gode funktioner i form af udluftning ved lårene, stretch samt knaplukning ved anklerne.

Design

Revolution Race har et fedt innovativt design rent farvemæssigt. De virker meget inspirerede af cross-fit bølgen og dens farverige udstråling. Enten er man til det eller også er man ikke – personligt synes jeg, det er et friskt pust. Der er godt med lommer på Nordwand Pro og lynlåsene fungerer godt (de har for nylig opgraderet til YKK). Ventilationsåbningen ved låret er udstyret med et net – i modsætning til Fjällräven Keb, hvor man åbner helt op. Det fungerer meget godt – der kommer fx ikke kryb ind – dog savner jeg den maksimale udluftning ved pauser – der fungerer Fjällräven Keb bedre i min optik. Elastikken i lænden er en rigtig god detalje – det giver bukserne en god tæt pasform i livet. Nordwand Pros stretchpaneler fungerer godt og er godt placeret. En ting der undrer mig er dog, at man har placeret en indvendig netlomme til smartphone på venstre lår. Det er en mindre detalje – men det virker ikke gennemtænkt.

Kvalitet

Med Fjällräven Keb som benchmark så kommer Revolution Race Nordwand Pro til kort. Deres polyester/bomuldsmix ala Fjällrävens G-1000 er i en noget stivere kvalitet. Den føles ikke lige så lækker og fleksibel som G-1000 og overfladen samler meget fnuller/hår i modsætning til G-1000. Jeg har prøvet at vokse dem med Greenland Wax – men det ændrede ikke umiddelbart på noget. Syninger og den generelle finish er langt efter Fjällrävens. Flere steder er syninger dårligt afsluttet eller for “tykke” – hvilket allerede har givet et gnavesår på ydersiden af højre knæ. Jeg er i den grad i tvivl om, hvor lang levetiden på et par Nordwand Pro vil være. Allerede nu ser de mere slidte ud end mine snart 3 år gamle Keb – og mine Nordwand Pro er 6 måneder gamle. Jeg er ikke i tvivl om, at der vil gå en syning hist og her, da flere af dem allerede har tendens til at løbe.

I brug

Når jeg går med stor rygsæk og overnatter ude, så foretrækker jeg Fjällräven Vidda Pro – de er mere slidstærke og tåler nemmere at gå gennem tæt nåleskov. Der virker Keb og de mange stretchpaneler mere sårbare. Samtidig sidder jeg meget på stubbe eller skovbund og der tvivler jeg på, at stretchpanelet bag på Keb holder længe. 
Mine Nordwand Pro havde deres “jomfrutur” i Karlstejn, Tjekkiet. De fungerede som dagtursbukser og jeg gik kun med lille rygsæk (Fjällräven Skule 20). Allerede første dag fik jeg gnavesår på ydersiden af højre knæ (fra en for tyk og dårligt afsluttet syning). Dette gentog sig flere gange efterfølgende, ligesom en dårlig syning i taljen også gjorde, at jeg fik gnavesår i buksekanten. Jeg skal ikke kunne sige, om det er et “mandags-eksemplar” jeg har fået, men den generelle finish kunne godt være bedre.
Nordwand Pro fungerer godt til en dagstur i skoven, men til lidt længere og mere krævende brug, der mangler de i min optik en lidt bedre finish (primært syninger). 

Pris

Et par Fjällräven Keb koster vejledende 1.699 kr. – det er mange penge for et par outdoorbukser. Med en vejledende pris på 716 kr. for et par Nordwand Pro, så er der noget af en besparelse at hente på et par bukser, som i mange aspekter har de samme funktioner som Keb. Kvalitet og finish er utvivlsomt bedre på Keb – men om det retfærdiggør en prisdifference på 983 kr. er jeg ikke så sikker på. Keb er overordnet set et bedre par bukser, men omvendt kan du få to par Revolution Race bukser for mindre end prisen på et par Keb bukser og så kan man jo vælge to forskellige modeller, så man er bedre dækket ind.
Når det er sagt, så kommer det an på, hvor kritisk du er med dit grej.

Bukserne kan købes her: Revolution Race

Et par billeder af forarbejdningen på et par Fjällräven Keb bukser og et par Revolution Race Nordwand Pro:

[ngg_images source=”galleries” container_ids=”6″ display_type=”photocrati-nextgen_basic_thumbnails” override_thumbnail_settings=”0″ thumbnail_width=”240″ thumbnail_height=”160″ thumbnail_crop=”1″ images_per_page=”20″ number_of_columns=”0″ ajax_pagination=”0″ show_all_in_lightbox=”0″ use_imagebrowser_effect=”0″ show_slideshow_link=”0″ slideshow_link_text=”[Show slideshow]” order_by=”sortorder” order_direction=”ASC” returns=”included” maximum_entity_count=”500″]

Velká America

Tjekkiets smukkeste stenbrud

Vi har efterhånden været i Prag en del gange, så inden vi tog afsted, havde vi allerede bestemt at vi denne gang ville lidt udenfor Prag for at opleve noget andet end det vi allerede havde set. Efter flere søgninger i Prags nærområde, fandt Charlie frem til Velká Amerika som er et nedlagt minedrift og i dag et af Tjekkiets smukkeste stenbrug og måler ca. 750 x 150 meter.

Turen derud

Trek’N’Hike / Velká America

Området ligger i Mořina, som ligger ca. 35 km fra Prag. Vi tog toget fra Prags hovedbanegård mod Beroun og stod af på Karlstein station, hvor vores vandretur begyndte mod Lom Velká Amerika. Der er desværre ikke en disideret vandrerute derud, så turen var en smule anderledes end det vi ellers er vant til. Desværre gik det ikke så meget igennem skov, men i stedet gik vi på landevej mellem marker og små byer. Det tog os ca. 1 time og 20 min. at gå derud uden pause. Man kan også køre dertil og parkere på den lille parkeringsplads ved Amerika stenbruddet.

Rundt om 

En gul markeret sti fører langs stenbruddet og fører fra Mořina til øst om stenbrudet og fortsætter fra vest til Mexico stenbruddet og derefter vest i retning af Karlstein. Vi tog turen rundt om hele stenbruddet, som ca. tog os en time, udsigten derfra var fantastisk. 

Det var en god tur, hvor vejret var med os ☀️ Vi fik taget nogle gode billeder, som du kan se via vores instagram profil ➡️ Trek’N’Hike 📷 

Svatý jan pod skalou

Svatý jan pod skalou – Nær Karlstejn

På en forlænget weekendtur til Prag, besluttede vi os for at udforske Tjekkiets vandreruter. Vi havde læst hjemmefra om et område nær Karlstejn, med fine vandreruter med skov og klippesider, som ville ende på det højeste punkt på toppen af svatý jan pod skalou.  

En hel dags udflugt

Vi stod op en tidlig morgen, pakkede rygsækken og begav os afsted mod Karlstejn som ligger sydvest for Prag. Dagen forinden havde vi handlet ind i det lokale supermarked, så vi havde mad og vand med til turen. Vi har havde fundet ud af der gik et tog fra Prags hovedbanegård og ud til Karlstejn. Så klokken 9.00, sad vi i toget med vores morgenkaffe, på vej mod nye eventyrer i den Tjekkiske natur            .

Efter en lille time kørte toget ind på Karlstejn station. Vores vandretur startede i Karlstejns fine gamle gader, med det meget smukke og historiske Karlstejn Slot lige fremme for os. Den tjekkiske natur tog sig godt ud – vejret var koldt, men mildt og solen skinnede fra en skyfri himmel.

 

 

 

Ruten gennem skoven

Vandreturen førte os direkte forbi Karlstejn slot, så vi gik naturligvis ind på slottet og oplevede det indefra og den smukke udsigt ud over skoven.

Fra slotsmuren var der en åbning ud til skoven med skilte og vandreruter markeret, så her startede turen ind igennem skoven. Gode stier og nemme rutemarkeringer hele turen. Vandreruten igennem solen bød både på vinter og forår. Nogle steder var der stadig sne på buske og træer og andre steder var foråret begyndt at spire, det var en utrolig smuk dag og en GOD vandretur igennem skoven.
-Dog blev det sidste stykke til toppen lidt mere stejlt og hårdt.  Da vi stod på toppen målte vi højdemeteren til at være 411, 73 m. 

Da vi nåede toppen var det et ubeskriveligt syn som mødte os – Klart en tur som vi kan anbefale. 

Udstyr – hvilket og hvad koster det?

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

Godt udstyr gør bare oplevelsen bedre. Jeg har i mit forslag lagt op til, at du som minimum skal bruge følgende udstyr på en “kold” tur:

  • Rygsæk – Omkring 50-75 liter, hoftebælte, brystrem og justerbare skulderstropper er et must. 
  • Støvler – Vælg nogle med ankelstøtte og gerne Gore Tex. Husk at der skal være plads til to par sokker (inder- og ydersok = færre vabler)
  • Bukser – Kan udelades – du kan gå i et par almindelige bukser, men outdoor bukser er bedre ift. pasform, slidstyrke, lommer osv. Samtidig kan de vokses, så de bliver vandafvisende.
  • Jakke – Vælg en skaljakke, meget gerne med udluftning, de er mest alsidige – klæd dig på efter lag-på-lag metoden. Skaljakke fungerer også som regnjakke.
  • Fleece – Kan udelades – du kan bruge en almindelig tyk trøje, men de vejer ofte for meget, er ikke vindtætte og tørrer meget langsomt.
  • Liggeunderlag – I dag er det kun oppustelige underlag der dur – drop skumunderlag, komforten er alt for dårlig og det fylder for meget – husk at kigge på R-værdi (isolering)
  • Sovepose – Kig efter komforttemperatur omkring frysepunktet, syntetisk fyld er billigst men vejer og fylder mere end dun. Du kan supplere med en soveposeliner, den giver et par ekstra grader.
  • Pandelampe – Uundværlig – selv de billigste lygter leverer et godt resultat – personligt foretrækker jeg, at de også har rødt lys = nattesyn forbliver intakt.

Men mangler der ikke noget udstyr?

Klar til afgang
Klar til afgang

Jo det gør der – ovenstående er kun det allermest nødvendige udstyr. Du vil også få brug for spisegrej (dyb tallerken/skål, bestik, dunk/kop osv), mad, strømper, hue, vanter, regntøj, skiundertøj osv. Men alt dette er ikke strengt nødvendigt og du kan måske klare dig med noget af det, du allerede har derhjemme. Fx går det fint med plastiktallerkner og bestik på den første tur og du har nok en hue og et par vanter liggende. Man kan købe sig fattig i grej – start med det basale, så er du godt i gang.

Hvad koster udstyret så?

Det er et godt spørgsmål – det afhænger af, hvilken komfort og kvalitet du vil have. Man kan sagtens gøre det billigere end mit “budget” forslag, men du vil komme ned i en kvalitet, hvor udstyret kun holder et par gange eller pasform/funktion er så dårlig, at du får en dårlig oplevelse. Du vil alligevel ende med at skifte det udstyr ud hurtigt, så køb noget nogenlunde ordentligt første gang – det bliver du glad for.

Mit estimat er:

  • Budget – ca. 4.000 kr.
  • Komfort – ca. 7.000 kr.
  • Luksus – ca. 16.000 kr.

For 4.000 kr. er du rigtig godt kørende. Du har fået noget ordentligt udstyr, som kan bruges igen og igen. Og hvis du har nogle fritidsbukser, en fleece og en skaljakke, så kan du spare yderligere knap 1.600 kr. – så er vi nede omkring 2.500 kr. for en “startpakke”. Det er fornuftigt.

Skaljakke er guld værd
Skaljakke er guld værd

Kan det gøres endnu billigere?

Ja! Helt bestemt… Gå på januar-udsalg, køb brugt på fx Trendsales, DBA eller eBay – der er mange penge at spare. Meget af mit udstyr er købt brugt. Samtidig kan du købe bedre udstyr til samme pris, som “budget” pakken ville koste. Det er fx ikke umuligt at finde Fjällräven bukser til 400 kr., en Fjällräven rygsæk til 1.000 kr. eller en dunsovepose til 1.300 kr.

Se eller download mit forslag her

[embeddoc url=”http://www.treknhike.dk/wp-content/uploads/2016/12/Treknhike.dk-Udstyr-3.xlsx” width=”100px” height=”100px” download=”all” viewer=”google”]

Kom med os på vinter vandretur

Nu er vores første guidede vandretur aktuel 

Det kribler efterhånden for at komme ud igen, så vi har de seneste uger planlagt en vinter vandretur i det nye år. Vi har længe talt om at invitere flere med, som gerne vil i gang med friluftslivet og samtidig gerne vil prøve noget andet end flade Danmark. Så vi har åbnet op for at du kan tage med os på vandretur. 

Turen går til…

Vi tager til Söderåsens National park som ligger 1,5 times kørsel i bil fra København og vandreturen kommer til at være fra fredag kl. 14 til søndag eftermidag. Vi sørger for at planlægge en GOD vandrerute igennem parken, du skal selv sørge for alt det du skal bruge undervejs. Vi hjælper naturligvis, hvis du har spørgsmål og kan sende dig en samlet pakkeliste over de ting som er gode at have med (det er slet ikke så besværligt, som det måske lyder).

Men er det ikke hårdt?

Vi regner med at gå 5 – 10 km om dagen. Alle kan være med på det niveau. Vi holder de fornødne pauser, men du skal være forberedt på, at vandreturen byder på nogle højdemeter. Du kan overnatte i telt, hytte eller shelter. Det bliver koldt, så husk ordentligt med tøj/udstyr. Der ikke noget som kulde, der kan tage gejsten fra en. 

Vi kan garantere dig det bliver en oplevelse og smuk vandretur igennem skoven, som stadig er i sne og vinterhi.

Söderåsen Nationalpark

Söderåsen Nationalpark er Nordeuropas største naturskov. Blot 1,5 time fra København ligger denne naturperle – skabt til vandreture. Parken byder på flot natur, med tæt skov, rå klippeskrænter, snoede bække, søer og gamle hytter, hvori man kan overnatte. Samtidig er der en smuk udsigt fra Skånes højeste punkt, Kopparhatten 212 meter over havets overflade.

Se vores guide til udstyr her

Skriv til os: info@treknhike.dk eller på Facebook

 

Test: Asivik Adventure 2 telt

 

Test af Asivik Adventure 2 telt fra Spejdersport

Asivik er Spejdersports eget inhouse brand. Kendetegnende for det er (meget) værdi for pengene – det gør sig også gældende ved Asivik Adventure 2.

Forud for testen
Asivik Adventure 2
Asivik Adventure 2

Vi testede Asivik Adventure 2 på en weekendtur til Söderåsen Nationalpark. Det er et klassisk kuppeltelt med to indgange/apsis. Vægten på 2.779g (kontrolvejet) er bestemt i den høje ende for et 2 personers telt (med næsten 1,4 kg/person), men omvendt er det acceptabelt, når man ser på teltets pris (vejl. udsalgspris 1.499 kr).

Opsætningen af teltet er ligetil – man kan uden problemer gøre det alene. Inderteltet rejses først, hvilket er et problem i regnvejr, da inderteltet således når at blive vådt inden yderteltet kommer på. Her foretrækker jeg telte, hvor både inder- og ydertelt rejses samtidigt (eller ydertelt først). Vi havde lidt presenning med til at lægge i apsis, så ikke rygsække og andet udstyr trak fugt.

Indvendige mål

Først vil jeg lige starte med liggemålene, som i følge Spejdersport er 224 x 164 cm på Asivik Adventure 2.

Asivik Adventure 2 - indvendige mål
Asivik Adventure 2 – indvendige mål

Det er i høj grad optimistiske mål – de skal ganske vist nok passe, men det er helt ud til hjørnerne, hvor indvendig højde måske er 5 cm. Da teltet er standard to-stangskryds, så er siderne på teltet forholdsvis skrå – derfor går der hurtigt 20-30 cm fra i længden, da man umuligt kan ligge på de cm med hverken hoved eller fødder. Jeg havde problemer med mit Thermarest Neo Air Trekker Large liggeunderlag. Den øverste og nederste del af min sovepose blev våd, fordi der simpelthen ikke var plads nok i længden. I 12-15 cm højde er det reelle liggemål på langs nok nærmere 190 cm.

Opsætning

Asivik Adventure 2 er nemt at slå op. Én person kan gøre det alene. Inderteltet lægges ud og fastgøres med pløkker i de fire hjørner. Dernæst samles stængerne og sættes i hjørnerne. Inderteltet klikkes på stængerne. Yderteltet lægges på og fæstnes til inderteltet med velcro. Til slut spændes barduner og apsis ud. Det hele er klaret på 5 min. En enkelt ting jeg savner, er muligheden for at tilkøbe et footprint.

Problemer

Yderteltet dækker ikke hele inderteltet. Det resulterede i en våd sovepose i fodenden (og vi havde ingen regn i løbet af natten). Når duggen lægger sig og man rammer inderteltet indvendigt, trækker fugten igennem. Det var især et problem, fordi det indvendige reelle liggemål nærmere var 190 cm (i liggehøjde). Med mine 186 cm så var det uundgåeligt ikke at ramme inderteltet i enten hoved- eller fodende. Jeg har efterfølgende skrevet til Spejdersport vedr. denne “design-brøler” – her er deres svar:

“Der er flere grunde til at oversejlet ikke går helt ned; dels for at spare på vægten og dels for at skabe buen på oversejlet, den giver mulighed for at skabe bedre spænd i oversejlet – så det ikke hænger ned på inderteltet, når duggen er faldet.”

Jeg havde nok foretrukket de ekstra gram frem for våde fødder.

Asivik Adventure 2 - problem med ydertelt
Asivik Adventure 2 – problem med ydertelt
Helhedsindtryk

Asivik Adventure 2 er, til trods for ovennævnte design-brøler, et glimrende telt. Til prisen har jeg svært ved at finde nogle reelle konkurrenter. Kvaliteten er udmærket omend nogle af syningerne ikke var afsluttet så flot. Man får to indgange med apsis, som faktisk er forholdsvis rummelige. Samtidig er det gode ved de fleste kuppeltelte, at de kan stå uden brug af barduner/pløkker (dog skal apsis spændes ud). Det er en fordel, hvis du bruger det på et meget hårdt underlag fx klippesten eller asfalt.

 
Konklusion

Asivik Adventure 2 er et glimrende telt til prisen. Det er i den tunge ende, hvis det skal med i rygsækken – men til den pris, må man gå på kompromis med noget (hvilket som regel er vægten). Teltet har en designfejl (i min optik). Er man over 180 cm, så vil jeg vurdere, at det vil blive et problem, da overteltet ikke dækker hele inderteltet. Kan du leve med dette, så får du utrolig meget telt for pengene. For mig endte det desværre med at blive en “deal-breaker”. Jeg solgte teltet kort tid efter.

Et alternativ til Asivik Adventure 2 kunne være The North Face Talus 3. Forholdvis samme liggemål, apsis og vægt. Til gengæld medfølger der footprint til Talus 3 og det har gear loft, H-konstruktion og yderteltet dækker hele inderteltet. The North Face Talus 3 er ca. 500 kr. dyrere end Asivik Adventure 2 – i min optik er de 500 kr. givet godt ud.

Det savner vi
  • At yderteltet dækker hele inderteltet, så fugtproblemer mindskes
  • Realistiske indvendige liggemål
  • H-konstruktion på stængerne (= større areal i siddehøjde)
  • Mulighed for tilkøb af footprint (underlag til teltet, så man beskytter bunden samt får bund i apsis)
  • Gear loft (til fx fugtigt tøj eller udstyr man gerne vil have inden for rækkevidde)
  • Bedre pløkker

A’Bhuidheanach Bheag

A’Bhuidheanach Bheag – en spontan tur

Vores Skotlandseventyr lakkede mod enden. Vi var blevet virkelig bidt af naturen og de mange højdemeter. Vi havde aftenen forinden snakket om mulighederne for at ”bestige” et sidste bjerg inden hjemrejsen. Vi havde oprindeligt udset os et område ved Blair Athol, hvor vi også skulle besøge Blair Athol destilleriet. Efter et kort visit på Dalwhinnie destilleriet besluttede vi i stedet at kigge nærmere på mulighederne omkring Dalwhinnie (A’Bhuidheanach Bheag blandt flere). Vi kørte fra A889 ud på A9 – kort efter kom der en grusvej på venstre side, som gik direkte ind mod skråningerne. Vi tog en hurtig beslutning og drej fra.

Vandløb ned ad bjerget
Vandløb ned ad bjerget
Ved foden af bjerget

Vi passerede en stor port og et kvæg gitter og bevægede os længere ind ad grusvejen. Vi kom til en lille parkeringsplads fyldt med gamle Landrovere og en horde af jægere. Vi henvendte os til en jæger for at høre, om vi kunne gå op af et af bjergene og om vi ville være i vejen for deres jagt. Vi blev henvist til et stykke nede af vejen og at vi kunne gå op, men skulle holde os ude af syne af hensyn til vores sikkerhed. Vi fortsatte ud ad grusvejen og kom til en passageplads og parkerede der. Vores lille Vauxhall (Opel) Corsa var bestemt ikke beregnet til at køre på de store skærver, der lå spredt ud. Vi fik pakket vores taske (Fjällräven Skule 20) og fik Salomon skoene og skaljakkerne på.

Vejen til toppen

A’Bhuidheanach Bheag virkede ved første øjekast overkommeligt. Vi startede med at gå højre om et vandløb, der kom ned ad bjergsiden, for at holde os ude af syne for jægerne. Efter et par hundrede meter krydsede vi vandløbet, da vi ellers ikke var sikre på, at komme op og ramme stien op til toppen. Det gik stejlt opad og den første 1,5 km. gik vi i lyng og sumpet bund. Det kostede igen et par våde fødder – mine Salomon Speedcross Vario sko var uden nogen membran. Carinas har CS (ClimaShield) og er i stand til at holde lidt mere fugt ude. Vi ramte stien, som førte mod toppen. Den var, om muligt, endnu stejlere end den første passage. Den var fyldt med store skærver.

Den falske top

Vi kunne ane, hvad vi troede var toppen. Da vi nåede derop, viste det sig, at det var et plateau og toppen af A’Bhuidheanach (873m asl) og ikke A’Bhuidheanach Bheag (936m asl).

På toppen
På toppen

Det var lidt nedslående. Vi kunne se, at vi kunne komme længere op, men vi kunne ikke ane toppen. Vi fortsatte opad endnu et stejlt stykke. Til slut nåede vi toppen af A’Bhuidheanach Bheag. Der var desværre ingen udsigt over Dalwhinnie – den blokerede A’Bhuidheanach for – til gengæld kunne man se ud over Cairngorms Nationalpark. Herfra var det også tydeligt at se, at der gik en rute fra bjergtop til bjergtop, hvilket var fristende at prøve. Det havde vi desværre ikke tid til. Landskabet var ikke så ”dramatisk” som på Isle of Skye – bjergtoppene var forholdsvis bløde – det var dog en rigtig god oplevelse alligevel.

Retur til bilen

Vi tog samme rute ned igen. Nedstigningen gik noget hurtigere. Vi valgte en lidt anden vej nedad det sidste lyngfyldte stykke. Omkring 200m fra bunden kunne vi se, at en bil stoppede ved vores bil. En mand gik rundt om bilen og tog i dørene. Han kiggede op mod os og jeg vinkede til ham. Vi blev lidt bekymrede for, hvad han ville os. Da vi kom frem til bilen, blev vi mødt af en forpagter med korslagte arme. Vi indledte ydmygt samtalen. Han fortalte, at vi ikke måtte køre herind i bil – ikke så meget fordi, det ikke var tilladt, men fordi vi kunne risikere, at hele jagtholdet var kørt og så ville de lukke og låse porten efter sig. Så ville vi være strandet inde på området uden mulighed for at få bilen med ud. Vi beklagede og sagde, at vi ved ankomst havde snakket med en jæger, som på ingen måde havde gjort os opmærksom på det – tværtimod. Skidt pyt – det gik jo alt sammen, men næste gang ved vi, at vi skal være ekstra opmærksom på, om det område vi befinder os i, kan aflåses.

Området

Dalwhinnie er et flot område og destilleriet er et af de højestbeliggende i Skotland. A’Bhuidheanach Bheag var en god oplevelse – vi kom op i knap 1000m og havde en fin udsigt over Cairngorms. Det var en impulsiv tur – vi ville aldrig have planlagt den på forhånd, dertil var bjerget for traditionelt og udramatisk.

Udsigten fra plateauet
Udsigten fra plateauet
Parkering ved passageplads
Parkering ved passageplads
På vej ned igen
På vej ned igen

 

The Quiraing

The Quiraing en tidlig morgen

Vi kørte tidligt fra Portree, da vi på forhånd havde fået at vide, at parkeringspladsen ved Quiraing hurtigt ville blive fyldt. Turen fra Portree tager små 45min – kører man langs østkysten passerer man bl.a. The Old Man of Storr – en tur vi havde planlagt at gå senere samme dag. I Staffin drejer man til venstre og kommer ind på en forholdsvis lille vej, som fører op i terrænet. Ved ankomsten var der allerede godt fyldt med biler. Vi parkerede på det smalle anlagte parkingsområde og skiftede til vores trailsko.

Turen rundt

Fra parkeringspladsen går der en tydelig sti ud mod øst, som følger klippesiden. Det første stykke er meget let og der er god plads, hvis man møder forbipasserende. Underlaget er fast og flere tager også turen rundt på MTB. Udsigten er spektakulær og det var en fornøjelse at gå på skrænten. Længere inde ad stien bliver det lidt mere råt. Vi passerede bl.a. et stejlt vandløb, hvor klippestykkerne var meget våde – her var trailskoenes greb virkelig en fordel.

Værd at vide

Stien fører hele vejen rundt om The Quiraing. På stien er der flere afstikkere, så det er en god ide at orientere sig med kort og/eller GPS. Der er nogle få stejle passager, bl.a. på løst underlag. Turen rundt kan klares på omkring to timer – afsæt tid til at nyde udsigten og pauser efter nogle af de stejle passager. Stien returnerer rundt om nord- og vestsiden og tilbage til udgangspunktet ved parkeringspladsen. Skal du retur til Portree, kan du med fordel køre vestpå ud mod Uig (i stedet for retur mod Staffin). Ved Uig ligger bl.a. Rha vandfaldet.

Sammen med The Old Man of Storr er The Quiraing et af de helt store besøgsmål på Isle of Skye. Planlægger du at besøge Quiraing så kom tidligt – ruten bliver befolket allerede i løbet af formiddagen. Skulle du alligevel løbe ind i ”trafik”, så afvig fra ruten – så får du oplevelsen af at være alene på dette fantastiske sted.

Halen – Raslången vandretur

Halen – Raslången vandretur:

Vi har tidligere været på kanotur på Halen og Raslången. Denne gang besluttede vi at tage turen til fods. Vi parkerede ved Halens Camping i Olofström. Vi var sent på den og vidste ikke helt, hvornår det blev mørkt. Vi forlod bilen kl. 17.50 og gik mod shelteret ved Boafall ad Blekingeleden, som løber lige forbi Halens Camping. Omkring kl. 18.30 blev det for alvor mørkt inde i skovområdet. Vi måtte tænde pandelamperne, da det blev for vanskeligt at se markeringerne på træerne. Selv med pandelamper på skulle vi koncentrere os for ikke at gå forkert. Vi ankom til shelteret kl. 19.15. Hurtigt fik vi fundet vores Jetboil Flash frem samt vores aftensmad fra henholdsvis Trek’n’Eat og LYO Food. I mens det ”passede sig selv” blev der fundet liggeunderlag og soveposer frem. Vi hyggede med Uno, backgammon og Nikka whisky og gik forholdsvis tidligt i seng.

Lørdag morgen

Udsigten fra shelteret den efterfølgende morgen, var helt fantastisk. Efteråret havde for alvor sat ind og de flotte farverige trætoppe blev lyst op af morgensolen og spejlede sig i det blikstille vand. Vi fik tændt bål og lavet morgenmad. Vandet i både Halen og Raslången er (eftersigende) til at drikke. Jeg har dog altid mit Katadyn Vario vandfilter med på tur. Det passer direkte på Nalgenes flasker (wide mouth) og så filtrerer det overraskende meget fra, hvilket man tydeligt kan se på det keramiske filter, som lynhurtigt gik fra kridhvid til brun. Vi fik tanket en liter vand hver i vores Nalgene flasker og så drog vi afsted.

Bökestad mod Blankaviken

Vi tog en hurtig pause, da vi kom til Bökestad shelteret. Her er, desværre, begrænset udsigt til Raslången, dog ligger man godt i læ. Vi nyder udsigten (morgen som aften), så for os ikke et ideelt shelter. Vi fik studeret kortet og kunne konstatere, at vi havde lang vej op til Blankaviken shelter. Vi fulgte Skåneleden nord over. Turen fra Bökestad er rigtig flot. Denne vandretur skulle gå hen og blive en af de hårdere. Længere nordpå gik vi ned til Fuglabacken shelter og spiste frokost. Vi fulgte Skånelåden indtil vi nåede Filkesbodavägen. Her drejede vi til højre og gik nordøst. Vi havde forinden diskuteret, om vi skulle satse på at krydse Baggebro, som vi vidste, var i meget dårlig forfatning.

Getatorpet

Da det i løbet af dagen havde regnet, besluttede vi at gå længere nord på og krydse vandet ved Getatorpet. Vi vidste ikke, hvad  der ventede os Getatorpet. Vi søgte information på nettet omkring passagen, men det lykkedes os ikke at finde noget. Så i værste fald skulle vi gå på sten i det lave vand. Ved ankomsten til Getatorpet blev vi glædeligt overrasket. Der var to flotte broer over vandet – samtidig var der en fin udsigt ud over Filkesjön. Dette er et virkelig fint alternativ til Baggebro, hvor man skal balancere over. Skal du til Blankaviken, så er der et par ekstra kilometer rundt, men i dårligt vejr, hvor Baggebro kan være ekstremt glat, er det de godt givet ud. Vi fik samtidig chancen for at se en del af området, som vi endnu ikke havde set.

Trætheden melder sig

På nordsiden gik vi ad Harasjömålavägen og skulle hurtigst muligt krydse øst over og fange Gillenäsvägen. Vi forlod vejen og gik ind i skoven. Det var ufremkommeligt, især med rygsæk på. Skovbunden var fyldt med mos og flere steder sank vi dybt i. Den forholdsvis korte passage tog lang tid – vi måtte konstant orientere os med GPS og kompas. Kort tid efter ankom vi til Blankaviken. Her var begge shelters desværre optaget af en dansk kajakklub – nogle af dem tilbød dog at rykke fra det ene shelter til det andet, så vi endte med at dele det ene shelter sammen med en anden kvinde.
Vi var trætte – vi havde gået 18,5 km og knap 7 km dagen forinden. Det kuperede terræn og de tunge rygsække havde sat sine spor. Vi spillede lidt uno ved bålet og fik en kop te (og whisky) – derefter gik vi i seng.

Søndag morgen

Vejret virkede lovende. Udsigten fra Blankaviken ud over Raslången er simpelthen fantastisk. Vi pakkede forholdsvis hurtigt sammen og fortsatte øst ad grusvejen. Kort tid efter afgang begyndte det at regne. Det skulle vise sig, at vi havde regn derfra til vi nåede bilen. Vi tog nogle skovstier og kom til sidst ud på Gillesnäsvägen. Her fra gik turen tilbage til Olofström på grus og asfalt. Ikke den kønneste tur (med undtagelse af Halabron, som tog sig flot ud – selv i regnvejr), men vi var trætte og ømme og regnen fortsatte, så vores eneste mål var bare at nå bilen, hurtigt. De knap 10 km blev gået i et usædvanligt højt tempo (uden stop).

Området

Området omkring Halen og Raslången er utroligt smukt – ideelt til en vandretur i mere rå omgivelser. Selv beskriver de det som Sveriges sydligste vildmark. Området er forholdsvis nemt at finde rundt i – man kan følge Skåneleden eller Blekingeleden – eller man kan lave sine egne ruter ved en kombination af off-trail og grus- og asfaltveje. Det kuperede terræn og det rå landskab er en fantastisk afveksling fra den danske natur.

Route 3,494,400 – powered by www.wandermap.net

The Old Man of Storr

The Old Man of Storr

Tidligere på dagen havde vi gået The Quiraing. Det var vores sidste dag på Isle of Skye og vi havde snakket om på forhånd, at vi ville se, hvordan benene havde det efter The Quiraing og først derefter beslutte, om vi skulle tage turen til The Old Man of Storr. Vi havde beundret The Old Man of Storr og Needle Rock, da vi kørte op til The Quiraing ad A855. Samme dag skulle vi forlade Isle of Skye og køre til Inverness – en køretur på 3 timer. Vi besluttede at gøre stop ved The Old Man of Storr – heldigvis.

Ankomst

Parkeringspladsen var stopfyldt. Langs A855 var der asfalteret en ekstra stor rabat, hvor bilerne ligeledes kunne parkere. Selv dette stykke og den våde rabat på den modsatte side, var fuldstændig fyldt med biler. Hvis vi synes, der havde været mange mennesker ved The Quiraing – så ventede der os en helt anden trafikeret tur mod The Old Man of Storr. I modsætning til The Quiraing, så er der ikke mulighed for de store afstikkere ved The Old Man of Storr. Man kommer der med et formål og der er et par ruter op, så man undslipper ikke rigtig ”menneskemængden”.

Afgang mod toppen

Vi tog den direkte vej op – som langt flest af de besøgende. Den starter på grussti og går derfra videre ind på græs og jord. The Old Man of Storr og Needle Rock troner i horisonten. Det syner ikke så voldsomt, men selve The Old Man of Storr stenen er 48m høj, hvilket er mere end 6m højere end rundetårn. Når man kommer tættere på, bliver man virkelig overvældet af synet.

Det sidste stykke op foregik på alle fire. Det var på ren jord – nogle steder sammentrådt andre steder løst. Min højdeskræk satte ind – primært fordi jeg frygtede, at jeg skulle ned samme vej. Jeg har ikke de store problemer med at gå opad, det er når jeg skal nedad og har horisonten i sigte, at mine ben bliver bløde. Carina ”tordnede” mod toppen – jeg insisterede på at gå bagerst. Til dels fordi jeg ville være i stand til at holde hende, hvis hun gled og dels fordi, jeg ikke ville glide ned i hende, hvis jeg mistede fodfæste. Carina kom hurtigt op på det sidste klippestykke, som ledte op til foden af The Old Man of Storr. Derfra gik det let til toppen – for hende.

Selv ikke i naturen, undgår man “kø”

Jeg blev fanget i ”trafik”. Et par – lige så usikre som jeg – skulle nedad. Jeg gav plads på klippestykket og tilbød en hånd at holde i, da de skulle udenom mig. De kom forbi og jeg kunne fortsætte det sidste stykke op, hvor Carina stod og ventede. At stå ved foden af stenen, er helt fantastisk. Den er enorm. Fra parkeringspladsen syner den ikke af meget – men man bliver virkelig overrasket. Vi satte os på skyggesiden og fik lidt vand. Turen op havde været hård, selvom den ikke var så lang.

Ned igen – i silende regn

Turen ned tog vi på vestsiden. Her var underlagt noget bedre end på østsiden, som vi kom op ad. Det var stadig stejlt og jeg måtte ned på alle fire for at føle mig sikker. Et par vandrestave ville have været virkelig rare at have her. Carina strøg ned – hun har virkelig ingen problemer med højderne. Vi mødte et par, hvor manden bar rundt på et spædbarn på ryggen – friskt! Da vi var kommet ned fra de smalle stier og ned på grusstien åbnede himlen sig. Det stod ned uafbrudt. Vi tænkte på dem, der var på vej op (og ned) af de svære passager og priste os lykkelige for, at vi ikke skulle gøre det i regnvejr. Samtidig kom vi til at tænke på parret med spædbarnet.

Til bilen… og det er hurtigt!

Sko og benklæder var gennemblødte da vi nåede bilen. Vores skaljakker havde taget meget, men vi havde ikke fået taget bukserne på, da vi havde haft fokus på bare at komme hurtigt ud til bilen. Regnslaget på rygsækken havde heller ikke været nok – der var trukket vand ind omme ved bærestykket. Vi fik det våde tøj af og skiftet sko og så ellers hurtigt ind i bilen og sætte kursen mod Inverness.

Værd at vide

The Old Man of Storr er et utrolig flot område. Der er mange turister og stierne er befærdede, men kan du abstrahere fra det, så får du noget af en naturoplevelse. Det hele virker mere råt end The Quiraing. Det var også første gang, at jeg skulle ned på alle fire for enten at komme op eller ned. Hvis du planlægger at besøge The Old Man of Storr, så kom tidligt på dagen. Tjek vejrudsigten (selvom de aldrig holder stik i Skotland) og overvej vandrestave. Vælg noget ordentligt fodtøj, som har et godt greb. Jeg ville ikke have følt mig komfortabel i et par almindelige løbesko – de ville simpelthen ikke have greb nok. Du kan med fordel vælge trailsko eller lette vandrestøvler, hvor der er ankelstøtte.